Jeg var så priviligeret, at jeg blev inviteret med på en Ribera del Duero pressetur tidligere på året. Det var med det formål, at der skulle en artikel samt opskrifter ud af det til Jagt Vildt og Våben. Så i November så verden den første skrevne artikel fra min hånd. Det var faktisk ret stort for lille mig. Og jeg synes helt ærligt, at det er synd, hvis den bare dør med bladet, så jeg har sakset lidt Ribera del Duero viden derfra til jer. Og kombineret det med en smule af mine tanker om, hvordan man kombinerer rødvin – Og her i særdeleshed Ribera Del Duero med vildtkød. Lige om lidt er det jo nytår, og jeg kan se på mine statistikker, at folk rigtigt gerne vil spise vildt her. Jeg har faktisk allerede en del vildtopskrifter på bloggen. Men jeg tænkte, at det ville være oplagt med endnu en her. Jeg har lavet denne tatar på dådyr, men du kan også sagtens bruge rådyr, elg eller krondyr til den. Du slår dig bare løs. Jeg har valgt at holde den ret enkel, så man kan smage kødet og så vinen ikke får for meget modspil – selvom den […]
Indlægget Vildttatar med brombær – Vin til vildt. blev først udgivet på Madet Mere.